Nygifte på vej hjem fra Australien med en bunke rekorder i svæveflyvning

Ni kvindelige danmarksrekorder i svæveflyvning blev det til mig i denne omgang. Det betyder, at jeg nu lægger navn til 12 rekorder ud af 30 mulige. Jørgen satte fire nye rekorder og besidder dermed ni ud af ligeledes 30 mulige.
Vi har haft en fantastisk tur. Den startede i slutningen af oktober 2009, hvor vi fløj til Arizona og besøgte en svæveflyvekammerat, som har boet derovre i mange år. Efter en uges tid fortsatte vi turen vestover til Sydney i det sydøstlige Australien.
Allerede i september måned kørte vi til Holland med vores svævefly. Her blev det pakket i container sammen med andre fly fra Europa og sejlet den lange tur til Melbourne. De sidste 300 km fra Melbourne til Corowa foregik ad landevejen.

Tre måneders flyvning
Flyvesæsonen herude starter i november og varer godt 3 måneder. Vi har været på flyvepladsen næsten hver dag i denne periode og har selvfølgelig fået mange nye, gode venner. Her er mange forskellige nationaliteter: Danskere, svenskere, finner, tyskere, englændere, amerikanere, hollændere, spaniere, australiere og slovakker, så det er et kønt sammensurium af gebrokkent engelsk, her bliver talt.
Vi bor på et lille motel med 6 værelser og værterne boende i et hus på samme sted. Det ligger meget naturskønt ned til Murray River. Landskabet herude er ellers ikke noget at skrive hjem om: Man kan se meget langt uden at se noget som helst: Afsvedne marker med enkelte træer på. Her og der en udtørret bæk eller sø, men langs floden er der høje eucalyptys-træer, latterfugle og possums.

Som en westernkulisse
Selve byen, Corowa, ligner en kulisse fra en cowboyfilm. En enkelt gade med forretninger med flade tage og den typiske facade, som disse huse har. Man forventer næsten at se John Wayne komme ud af et af værtshusene.
Folkene, der bor i Corowa, er utroligt venlige, hjælpsomme og videbegærlige. Og når vi så fortæller, at vi kommer fra Danmark, lyder det straks: ”Oh, you have our Mary”. Og vi bedyrer, at ”ja, alle danskere eeeelsker Mary” imens vi krydser fingre.

Bryllup
Inden vi forlod Danmark, havde vi ordnet papirer, så vi kunne blive gift i Australien. Vi vidste godt nok ikke, hvad det krævede, men vi fik lavet de papirer, som ville skulle bruges, hvis vi skulle giftes i Danmark.
Min voksne søn, Rasmus, som også er svæveflyver, havde fortalt, at han ville komme ud til os i godt en uge i begyndelsen af december, hvor også andre af vore danske svæveflyvekammerater ville være her, så vi mente, at 2. december ville være en god dag at blive gift på.
Vi gik på dommerkontoret i Corowa med alle vore papirer 10. november for at træffe aftale om vielsen. Det viste sig, at i Australien kan man tidligt blive viet én måned og én dag efter, at man har indgivet anmodning. Det var jo ikke så smart, for så ville både Rasmus og de andre danskere være taget hjem igen.
For gode ord og betaling lykkedes det os at få en ordning, så vielsen kunne finde sted på den ønskede dato.
Når man skal borgeligt vies i Australien, kontakter man en ”celebrant”, som er godkendt til at foretages vielsen. Vi fandt en meget dygtig celebrant, Kerryn, som sørgede for alt det praktiske papirarbejde osv.

International fest
Vi blev gift onsdag 2. december kl. 9.45. Kun det hollandske ægtepar, som driver svæveflyvecentret, vidste besked. Vi blev viet i klubhuset umiddelbart efter briefingen, og alle var meget overraskede.
Om aftenen havde vi inviteret alle til middag i klubhuset, så vi havde ca. 50 gæster med 10 forskellige nationaliteter. Personalet på flyvepladsen sørgede for mad, borddækning og alt det praktiske, og vi havde en fantastisk dag.
Den lokale „onsdags-avis“ var blevet orienteret, og vi blev fotograferet og interviewet. Det kom der en fin artikel ud af.

Hjem fra 40 graders varme
Men nu er det ved at være slut. Vi har været på sightseeing i tre dage, hvor vi kørte ad ”Great Ocean Road” fra Melbourne og et 100 km vestpå langs kysten. Det var en dejlig tur, hvor vi bl.a. var i tempereret regnskov. Resten af tiden er foregået på flyvepladsen og i luften over det sydøstlige Australien.
På mandag 8. februar pakker vi vores fly i container, så det er klar til afrejse. Tirsdag flyver vi hjem til Danmarks sne og kulde og vores lille hus på Svæveflyvecenter Arnborg. Det bliver noget af en omvæltning fra den australske sommer, hvor vi har haft sol og 40 graders varme i tre måneder.
Det bliver svært at vente på, at det bliver november igen, så vi kan komme af sted.