Kl. 08.00 - onsdag den 13. januar 2010
Af Vagn Buch-Pedersen
Artikler  |   redaktion@herningbladet.dk

Deltag i læserundersøgelse og vind rejsegavekort

Herning Bladet har fornyet sit layout og nu ser vi på indholdet, som læserne også kan være med til at sige noget om igennem en læserundersøgelse.

Herning Bladet har op til jul fået et lidt ændret layout. Vi har valgt en ny skrift og også kigget nærmere på principperne for, hvordan den redaktionelle tekst bliver ombrudt. Målet har været på samme tid at gøre bladet mere læservenligt og gøre udseendet tidssvarende. Det synes vi er lykkedes rigtig godt, og nu vil vi se på Herning Bladets indhold. Derfor er der nu en lille læserundersøgelse på www.herningbladet.dk, hvor man kan klikke sig ind og svare på nogle spørgsmål om Herning Bladet.
Vores overordnede mål er, at vi stadig vil være bladet, som viser vejen til en god handel - både for annoncører og for de mange, som benytter sig af de mange tilbud i Herning Bladet. Op mod 80 procent af dem, der ude i familien træffer beslutning om de daglige indkøb, læser Herning Bladet, og det er vi meget stolte af.
Men vi vil gerne forbedre bladet og udvikle det. Derfor beder vi vore læsere om at bruge tre minutter på den lille undersøgelse. Til gengæld vil vi sætte et rejsegavekort på 1.500 kroner fra rejseselskabet Happy-days på højkant hvis man deltager i undersøgelsen senest 31. januar.
Man kan naturligvis også deltage i undersøgelsen anonymt, men så deltager man ikke i konkurrencen. Vinderen bliver offentliggjort i Herning Bladet onsdag 3. februar.

Skriv kommentar  |   Udskriv  |   Send til ven  |  
Alle nyheder
Kiva Grafisk